Manator Aps  
... forbedring af processer  
og konkurrenceevne  
   
 
FIRMAET YDELSER INFORMATION LINKS KONTAKT

 

Artikel

Konference om LoS

Konsulentydelser til SMVer skal ikke være en 'light'-version af dem der anvendes i store virksomheder, konsulenterne må ikke være akademiske i deres arbejdsmåde og SMVernes ledelse skal selv være med til at producere de rette løsninger til egen virksomhed ... 

Af Erik Nielsen, 31. maj 2002.

Teknologisk Institut (TI) afholdt den 29. maj 2002 en konference, som markerede afslutningen på nogle virksomhedsforløb under TI's centerkontrakt "Ledelse og Styring i mindre virksomheder", også kaldet LoS. Næste fase i projektet er, at TI skal udvikle og udbyde konsulentydelser som baserer sig på de vundne erfaringer, samt at forskerne fra Syddansk Universitet skal dokumentere deres forskningsresultater i rapporter og artikler. 

Blandt projektets mange temaer kan nævnes udvikling af kvalitets- og miljøledelsessystemer i de medvirkende virksomheder, hvilket bl.a. har avlet en model for miljøledelse i transportvirksomheder.

Bedre konsulentydelser til SMVer

Professor Poul Rind Christensen, SDU/CESFO, fortalte om, hvilket rådgivningsbehov SMVer har ...Projektets formål er, at udvikle nogle konsulentydelser, som er særligt målrettet imod Små og Mellemstore Virksomheder (SMVer) - især dem der er ejerledede. Disse særlige konsulentydelser skal ses som et modstykke til dem der ofte udbydes af TI og andre store rådgivere, nemlig ydelser der er udviklet for (og af!) store virksomheder. Den type konsulentydelser er nemlig langt fra hensigtsmæssige, når det handler om at servicere SMVerne, som jo bl.a. har en markant anderledes struktur og kultur end store virksomheder.

Det stod da også helt klart på konferencen, at konsulenter der skal hjælpe SMVer skal være dybt engagerede i den enkelte virksomheds udvikling, samt måske ligefrem medvirke i ledelsens beslutninger.

KvalitetsService deltog på konferencen, hvor man bl.a. kunne møde repræsentanter fra nogle af projektets virksomheder, samt fra Syddansk Universitet (SDU), Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, Dansk Transport og Logistik, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt selvfølgelig Teknologisk Institut, som var vært på konferencen.

Peder Hvejsel, direktør for CBC-Computer kæden, fortalte bl.a. om corporate branding og netværksdannelse imellem kædens medlemmer Alle disse mennesker fortalte om deres erfaringer og landvindinger fra projektet. 

Indlægsholderne gav praktiske eksempler fra så forskellige virksomheder som en IT-forretningskæde, som fik bedre styr på marketing og strategi, en vognmand som bl.a. fik styr på sin miljøstyring, samt et handelsfirma som fik rettet op på lagerstyringen.

Det var alt sammen meget spændende at overvære.

Projektet fortsætter ...

Det bliver spændende at se, hvilke konkrete ydelser TI vil udbyde, samt mindst lige så interessant at læse de kommende artikler og rapporter, som SDU skal lave.

KvalitetsService følger med i denne udvikling, så du kan følge med her på siderne samt i Nyhedsbrev om Ledelsessystemer.

Links:

 

Alle rettigheder til denne artikel tilhører KvalitetsService. Teksten må gengives med tydelig kildeangivelse og der må etableres dybe links til denne side.

Information | Artikler | Nyhedsbrev | Artikel arkiv

KURSER 


.



Forum for Systemfolk


Vi har etableret et Forum for Systemfolk på nettet. 



Her bringes nyheder, cases og artikler om emner der er relevant for folk der arbejder med ledelsessystemer og ledelse generelt. Du finder bl.a. også en kalender med de vigtigste begivenheder, samt en stor linksamling ...

Besøg Forum for Systemfolk 

 

TilbageTop

FIRMAET     YDELSER     INFORMATION     LINKS     KONTAKT