|
Artikel Blev
I parat til ISO 9001:2000 den 15. december 2003 ...?
Der har været travlt hos både virksomheder
og certificeringsbureauer, med at
overholde tidsfristen for opgradering til den 'nye' ISO 9001-standard -
kaos udeblev dog!
Af Erik
Nielsen, 17. december 2003.
Var du ude i god tid med opgradering til ISO
9001:2000 eller valgte du at se tiden an? Sidstnævnte kan have medført nogle
ekstra udfordringer, men hvordan klarede du egentlig opgaven i forhold til andre
virksomheder?
Denne artikel kan være med til at give dig et
generelt svar på disse spørgsmål!
KvalitetsService har foreløbigt talt med DNV og
vil i nærmeste fremtid også kontakte de to andre store
certificeringsbureauer i Danmark, nemlig DS og BVQI. Her er et kort resumé af
DNVs udsagn omkring følgende:
- Har der været travlhed med opgradering op imod fristen?
- Er der nogen af jeres kunder der mangler
opgradering eller har skippet certifikatet pga. opgraderingen?
- Hvordan har certificeringsbureauet oplevet
virksomhedernes håndtering af opgraderingen mht. at have overblik eller
stress, virksomhedernes kompetenceniveau
samt virksomhedernes særlige problemområder i
forbindelse med opgraderingen?
Interview med Uffe Pilgaard, Lead Auditor, Operations
Manager, DNV Aalborg
"VI har haft travlt i efteråret 2003, men
har ikke mødt den mulige 'kaotiske' situation med mange opgraderingsaudits op
imod deadlinen". DNV gjorde det tidligt i forløbet klart for sine
certificeringskunder, at opgraderingen burde forløbe inden for rammerne af den
normale auditplan, og gerne så tidligt som muligt. Dog er der stadig et fåtal
af virksomheder, som - også pga. andre forhold - har valgt at trække
opgraderingen hen i 2004, hvorved virksomhederne accepterer at stå uden
certifikat i en periode.
De fleste virksomheder har bevaret overblikket
over konverteringsprocessen, mens andre af DNVs kunder måtte 'stresses' lidt
for at nå i mål. Kun ganske få virksomheder har droppet certifikatet helt,
men Uffe Pilgaard mener, at dette i lige så høj grad skyldes dårlige tider
for virksomhederne generelt, herunder behovet for strategisk afklaring, som det
kan skyldes manglende ressourcer til de praktiske opgaver ifm. opgraderingen.
Generelt har virksomhedernes kompetencer vedr.
kvalitetsstyringssystemer være god, sammenlignet med for 10 år siden, da
kvalitetsstyring var en noget yngre disciplin. Der har derfor heller ikke været
særlig mange områder, hvor opgraderingen har voldt virksomhederne kvaler.
"Det område der nok er skrevet flest afvigelser på, handler om manglende
evne til at skabe sammenhæng mellem virksomhedens mål og de målbare steder i
processerne", siger Uffe Pilgaard. Problemerne drejer sig altså om, at
kunne lave valide og relevante målinger i forhold til de strategiske
mål.
Dette hænger også sammen med den næste
udfordring, som virksomhederne har oplevet, nemlig at implementere processer for
løbende forbedringer. Her skal virksomheden jo bruge førnævnte
måle-data!
Desuden har DNV oplevet, at virksomhederne ikke
til fulde udnytter ISO 9001:2000's mulighed for at gribe kompetenceudvikling
mere strategisk an, dvs. overordnede betragtninger om sammenhængen mellem
virksomhedens udviklingsretning og så de uddannelsesaktiviteter der
gennemføres.
Samtalen med Uffe Pilgaard efterlader et indtryk
af, at de skræmmebilleder der blev tegnet op da den 'nye' standard kom på
gaden, ikke blev til virkelighed. Opgraderingsprocessen har generelt betragtet
forløbet uden de store problemer for hverken virksomhederne eller DNV.
Links:
Alle rettigheder til denne artikel
tilhører KvalitetsService. Teksten må gengives med tydelig kildeangivelse og
der må etableres dybe links til denne side.
|